Groupcare søger en frontend-udvikler

d. 15. april 2019

Når Danmarks største medlemsorganisationer og foreninger skal hverve flere medlemmer eller sikre sig opbakning i baglandet er Groupcares systemer ofte involveret. Vi er i kraftig vækst og søger derfor en udvikler som har erfaring med C#, MVC og flair for frontend-udvikling.

Der sker en masse spændende ting i Groupcare for tiden. Vi skal bl.a. i gang med at udvikle en ny selvbetjeningsplatform, som kombinerer funktionaliteten fra vores nuværende to løsninger; Membersite og Groupcare Community. Til denne opgave har vi brug for en udvikler, der er stærk på den brugerrettede del af løsningen.

Hvem er vi?

Groupcare er it-servicepartner og rådgiver for professionelle foreninger og medlemsorganisationer. Vi styrker vores kunders forretningsgrundlag gennem it-løsninger og medlemsservices, der tager udgangspunkt i den enkelte organisations dagligdag og behov. Vores mål er, at udvikle, støtte og servicere nordiske foreninger på baggrund af viden om samspillet mellem forening, medlem og it.

Vi understøtter foreningernes daglige arbejde med de egenudviklede digitale medlemsløsninger:

  • Membercare til håndtering af alle medlemsdata, medlemssupport, kurser/konferencer mv.
  • Membersite til selvbetjening af både medlemmer og folkevalgte
  • Groupcare Community til facilitering af netværk og videndeling

Du vil blive en del af vores udviklerteam, som i dag består af seks udviklere (heraf to studerende og en produktchef). Hvor du vil komme til at arbejde selvstændigt med varierende opgaver og kunne sparre med de øvrige udviklere i teamet. Vi udvikler primært i ASP.Net (C#).

Vi tilbyder:

  • Mulighed for at arbejde med nyeste værktøjer og teknologier
  • Dygtige og engagerede kollegaer
  • En dynamisk arbejdsplads med en tydelig vision og sunde værdier

Vi forventer, at du

  • Har et passende uddannelsesniveau
  • Har flair for frontend-udvikling
  • Har erfaring med C# .Net
  • Er god til at målsætte, prioritere og skabe resultater
  • Kan bidrage til et positivt, udviklende miljø og et godt samarbejde
  • Er flydende i dansk tale og skrift

Det er et plus, hvis du

  • Har kendskab til .Net Core
  • Har kendskab til Microsoft Azure

Ansættelsessted

Dit arbejdssted bliver i vores dejlige lokaler på Vester Farimagsgade 15, 4. sal centralt placeret lige over for Vesterport station i København. Vi har en lækker kantine med stort og varieret udvalg – hvor der er noget for en hver smag.

Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelsen sker som udvikler. Løn efter kvalifikationer.

Tiltrædelse efter aftale.

Ansøgning:

Lyder stillingen som noget for dig, så send os din ansøgning og CV som vedhæftet PDF til: jh@groupcare.com snarest muligt. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte produktchef, Jesper Jensen Nørregaard, på mail jh@groupcare.com.

Skriv venligst ”Ansøgning udvikler” i emnefeltet. Vi indkalder til samtaler løbende.

2019-04-16T13:49:23+00:00