Foreløbige resultater: Den digitale tilgængelighed halter

Digitalisering er et vidt begreb, der rummer mange ting. Når vi taler om digitalisering og hvad det kan gøre for organisationer, hvad mener vi så? Foreningsundersøgelsen med temaet ”Den Digitale Medlemsorganisation – 2018” spurgte derfor ind til netop dette.

4. september 2018 – Af Jakob Haquinius Eggefors

Resultaterne viser, at hele 40% mener at bedre brugeroplevelse for medlemmer, frivillige og aktive er den største fordel ved digitalisering. Det overrasker ikke, da medlemstilfredshed ligger højt på dagsordenen i de fleste foreninger. Ingen medlemmer, ingen forening.

Men samfundets stigende digitaliseringsgrad øger også medlemmernes krav til foreningerne. Ved spørgsmålet om hvad den største udfordring ifm. digitalisering er, svarede en deltager fx ”Behov for at følge med de nye krav, der stilles fra brugerne til at få dem implementeret i eksisterende systemer”. Det virker altså som om foreningerne har svært ved at leve op til de krav, der stilles fra medlemmerne.

Samtidig – eller netop derfor – er det kun 56% af de adspurgte organisationer, der faktisk tilbyder medlemmerne selvbetjening. Det er bemærkelsesværdigt, da selvbetjening værdsættes af både sekretariatsansatte og medlemmerne, fordi det betyder mindre administration for de ansatte og mere tilgængelighed for medlemmerne.

Resultaterne er på linje med sidste års undersøgelse på temaet ”Fællesskabet og den decentrale medlemsorganisation”, der viste, at foreninger i vækst oftere bruger digitale værktøjer i arbejdet med lokalforeninger. IT og decentral mobilisering hænger nemlig meget tæt sammen og er altafgørende for succes i foreningsarbejdet.

Men handler alt dette kun om, at medlemmet skal indtaste sine kontaktoplysninger? Nej, en god selvbetjeningsløsning tilbyder også frivillige og lokalansvarlige værktøjer til at skabe engagement, som fx oprettelse af arrangementer, sms-udsendelser, foretagelse af donationer. Derudover opleves foreningen som nærværende for medlemmerne, da de når som helst, kan tilmelde sig arrangementer, betale for medlemskaber osv.

Alt dette kan Groupcares selvbetjeningsløsning Membersite, der bruges af et bredt udsnit af nordiske foreninger – på tværs af organisationstyper. Løsningen er desuden helt integreret med medlemssystemet Membercare, hvorfor implementering af ny funktionalitet altid er i samspil med eksisterende systemer og kræver minimal tilpasning for brugeren.

Er du også nysgerrig på digitalt foreningsarbejde? Så husk at tilmelde dig Foreningskonferencen “Den Digitale Medlemsorganisation – 2018”. Læs mere og tilmeld dig her.

2018-09-05T15:07:25+00:00