Nyheder

11. oktober 2011

Tema: Medlemsorganisationer - platforme for videndeling

Læs om tre strategier for at håndtere og udveksle viden på nye måder i medlemsorganisationer

I en kompleks og forbundet verden er en af de nemmeste ting at blive enige om, hvor stærkt det hele går. Det var også en af konklusionerne fra Groupcares arrangement for medlemsorganisationer i sommer (klik her for kort resumé). Og udviklingen går meget stærkt - særligt faktorer som globalisering og internet har markant ændret måden, hvorpå medlemmer søger og håndterer viden, og det har mangedoblet mængden af tilgængelig information. Vi ser på feltet og på 3 strategier for medlemsorganisationer, hvor fortrolighed spiller en vigtig rolle.

Lagre eller strømme af viden

I takt med at globalisering og internettet accelerer udvikling, stiger graden af usikkerhed og uforudsigelighed - fx ift. at identificere kommende opgaver. Udviklingen har fået flere eksperter (se fx 'The Power of Pull') til at tale om 'strømme af viden' overfor 'lagre af viden'. Pointen de fremfører, er at det ikke på sigt, er muligt at udnytte potentialer og løse problemstillinger i det tempo de dukker op, hvis udgangspunktet for organisationer er at opbygge lagre af viden. Derimod skal fremtidens organisationer kunne tilbyde adgang til 'strømme af viden', hvor personer - både organisationsmedlemmer og andre - kan arbejde sammen omkring løsning af forskellige, ofte uforudsigelige, opgaver og problemstillinger. Tanken er, at i stedet for at begrænse adgang til viden eller ressourcer forsøger man at udvide tilgængelige valgmuligheder og hjælpe med at finde relevante ressourcer (også i form af forbindelse til personer) og stille dem til rådighed.

Det lyder alt sammen lidt abstrakt, og det er det i virkeligheden også. En anden måde at beskrive de to tilgange til viden er: 'vidensbank' overfor 'platform for interaktion'. Men heller ikke den definition gør billedet meget mere klart, fordi det potentielt kan opfattes meget sort/hvidt: altså er du enten med på, at det hele går super hurtigt og foregår i videnflows og har din organisation køreklar til fremtidens fagre nye muligheder, og ellers sidder du ovenpå din pengetank af viden, mens dens indhold langsomt devalueres og forvitres af videnstormen, der raser rundt om den.

Respekt for det særlige i medlemsorganisationer

Det mener vi ikke er en frugtbar tilgang til emnet - særligt ikke for medlemsorganisationer, hvor der helt åbenlyst er en mængde opgaver, der må varetages på klassisk manér med respekt for fortrolighed, dokumentation, kvalitet og så videre. Fx kræver en fyring, en dagpenge-sag eller en sag om sexchikane - om det er fra arbejdsgiverside eller lønmodtager - jo naturligt en vidensbank og nogle interne kvalifikationer, som sikrer et ordentligt sagsforløb.

Det kan samtidig få den ærgerlige effekt, at den nemmeste reaktion er at trække på skuldrene og ikke afsøge mulighederne i den nye måde at tænke medlemsorganisation. Derfor er her er tre konkrete eksempler på, hvad tanken om "videnstrømme" præsenterer af værdi for medlemsorganisationer - uden at det kræver en komplet omstrukturering af organisationen.

1.       Task forces

Vi ser flere og flere medlemsorganisationer udvikle forskellige "task forces" bestående af menige medlemmer - fx omkring lokalpolitiske spørgsmål eller særlige faglige emner, fx ledelse. Her får medlemsorganisationen en rolle som facilitator ved at støtte med finansielle ressourcer og ved at give gruppen afsenderlegitimitet. Det har i denne sammenhæng relevans, fordi opsamlingen af viden flyttes ud til medlemmerne, der selv kommer til at bære ansvaret for at opsøge - og ikke mindst bruge - den relevante, ofte dybt specialiserede viden. En viden som det ville være en næsten umulig opgave at dække tilstrækkeligt, hvis vi tænker i 'lagre af viden'.

DJØF og Akademisk Arkitektforening er eksempler på organisationer, der arbejder med Task Forces og i DJØFs tilfælde har det været medvirkende til en nedskæring i det politiske udvalgsstruktur, da de oplever, at interessen og medlemsengagementet er langt større i relation til de nævnte "task forces".

2.       Blogging omkring udvalgte emner

Medlemsorganisationen inviterer eksperter til at blogge (blogge = jævnligt at skrive korte tekster på en hjemmeside) om det valgte emne. Pointen er, at det ikke er medlemsorganisationen, der er direkte afsender, men i stedet stiller en slags virtuel opslagstavle til rådighed - 24/7 - hvor viden kan "flyde" om det pågældende emne. Og medlemmer (eller alle, hvis man for alvor vil åbne organisationen) har mulighed for at deltage i debat og komme med input.

Dynamikken kommer i form af inddragelsen af eksperter og interessenter udefra, der bidrager med forskellige synspunkter. Graden af medlemmernes medbestemmelse kan varieres, men de kan fx involveres i valg af emner, valg af eksperter og siden kvalificere eventuelle handlinger fra medlemsorganisationen på baggrund af debatterne.

IAK blogger om mange forskellige emner og havde sidste år en af de mest velbesøgte blogs omkring ledighedsstress, se for IAKs aktuelle blogemner: http://get2business.wordpress.com/.

3.       Digital videndeling fokuseret omkring opgaveløsning

For at forstå potentialet i online videndeling fokuseret på opgaveløsning er et af de bedste (og ældste) eksempler fra Canada og guldmineindustrien. Firmaet i eksemplet hedder Goldcorp, og kort fortalt ejede de i 2000 en mine (i Red Lake), der ikke producerede som foventet. Goldcorp lå inde med store mængder af data omkring minen, men virksomheden manglede videnskabelige ressourcer til at analysere, hvor chancen for at finde guld var størst. Goldcorp valgte at lægge al dataen online i en konkurrence, Goldcorp Challenge, med præmier for $ 575.000. Et træk der var i komplet modsætning til branchens normale hemmelighedskræmmeri og databeskyttelse. Over 1.400 forskere, ingeniører og geologer fra 50 lande downloadede firmaets data og begyndte at analysere. Resultatet var overvældende idet boringer foretaget på baggrund af de fire topplaceringer i konkurrencen alle ramte plet. En mere udførlig artikel om eksemplet kan findes her: http://www.fastcompany.com/magazine/59/mcewen.html.

For medlemsorganisationer kunne man måske forestille sig lignende modeller, hvor en relevant problemstilling - den være sig faglig, politisk eller andet - stilles op og al den viden medlemsorganisationen ligger inde med gives fri og adgang til eksperter stilles til rådighed. På den baggrund deltager både medlemmer og ikke-medlemmer med deres kompetencer, deres faglighed, deres netværk (som desuden udbygges i selve processen).

Ideelt set skabes et virtuelt rum, hvor det ikke ligger fast, hvordan resultaterne opnås, men værktøjer og ressourcer flyder til og fra på foranledning af den opgave, der skal løses. Og hvor medlemsorganisationens opgaveformulering - fx på baggrund af medlemsbehov og formålsparagraf - går mere på hvad vi vil have og langt mindre på hvordan vi vil have det - altså en slags udlicitering af selve opgaveløsningen.

De tre eksempler er naturligvis ikke udtømmende for de muligheder, der er forbundet med at tænke i videnstrømme, men vi håber, de kan virke som inspiration til at afsøge, hvor der ligger potentialer for jeres egen organisation og overveje - og måske afprøve - om der er værdi at hente ved nye tilgange på udvalgte områder.

Til vores gå-hjem-møde d. 16. november kigger vi nærmere på tanken om 'videnstrømme' i relation til facilitering og understøttelse af faglige netværk på nettet.