d. 29. maj 2017

Brænder du for kommunikation og organisationsarbejde? Har du oveni en sund interesse for foreningsarbejde? Og ønsker du at omsætte din teoretiske viden til praksis i en virksomhed i udvikling med nære kollegaer og højt til loftet? – Så er det lige dig vi leder efter!

Hvem er vi?

Groupcare er servicepartner og rådgiver for nordiske foreninger. Siden 1999 har vi arbejdet med foreningers dagligdag. Vi styrker vores kunders forretningsgrundlag gennem it-løsninger og medlemsservices, der tager udgangspunkt i den enkelte organisations dagligdag og behov. Vores mål er, at udvikle, støtte og servicere nordiske foreninger på baggrund af viden om samspillet mellem forening, medlem og it.

Om stillingen:

Vi har rygende travlt med en masse spændende projekter og opgaver, og derfor har vi brug for et ekstra skarpt hoved til at assistere i den daglige kommunikation til eksterne såvel som interne interessenter. Arbejdet spænder fra kommunikationsarbejde som; udarbejdelse af nyhedsbreve, opdatering af hjemmeside og LinkedIn til planlægning af faglige arrangementer og udvikling af kampagner.

Vi lægger vægt på, at du sætter dine kvalifikationer i spil. Det betyder, at du vil få mulighed for at præge dine arbejdsopgaver i den retning, som du finder mest spændende. Du vil samtidig få mulighed for selv at byde ind med ønsker til ny læring. For os er det vigtigt, at du som praktikant i Groupcare hele tiden føler dig udfordret og motiveret på nye arbejdsopgaver, da vi på den måde får mest muligt gavn af hinanden. Du vil blive en del af kommunikations-, salgs- og rådgivningsteamet i en mindre virksomhed med 19 ansatte, så du vil komme til at være tæt på beslutningstagerne, ligesom du selv vil have stor indflydelse på dine arbejdsopgaver. Det betyder også, at vi har brug for en person, der socialt vil passe godt ind, og som er frisk på at tage ansvar.

Du vil få din daglige gang i Schillerhuset på Nørrebro, hvor vi bor i et større kontorfællesskab med mange kreative og entreprenante virksomheder, som altid er klar på sparring og hjælp, hvis en opgave ikke kan løses på egen hånd.

Vi forventer at du:

  • Er en dygtig kommunikatør med en stor faglighed og ikke er bange for at sætte din viden i spil
  • Interesserer dig for foreningsarbejde og har en grundlæggende forståelse for medlemsorganisationer – også gerne har været engageret i foreningsarbejde
  • Har en skarp pen og formulerer dig fejlfrit på dansk, svensk eller norsk
  • Er ambitiøs, initiativrig og engageret
  • Har mod på at byde ind med dine specifikke kompetencer og er ikke bange for at give dine holdninger til kende
  • Er studerende på en relevant kandidatuddannelse

Da vi leverer it-services er det endvidere en fordel, men ikke påkrævet, hvis du har flair og forståelse for it.

Løn- og ansættelsesforhold:

Vi forestiller os en praktikperiode, der løber over 4-6 måneder startende 1. september 2017, men det aftales nærmere ved samtale. Arbejdstiden vil som udgangspunkt være på 37 timer ugentligt, men kan eventuelt tilpasses dit studie. Vi er desuden meget fleksible i forbindelse med eksaminer og praktikrapport.

Praktikken er ulønnet, men vi tilbyder dig en lækker frokostordning og dækker omkostninger i forbindelse med praktikforløbet.

Ansøgning:

Lyder det som noget for dig, så send os dit CV og ansøgning som vedhæftet PDF til: eha@groupcare.com inden søndag d. 18. juni 2017 – Skriv venligst ”Praktikansøgning” i emnefeltet.

Vil du høre mere om stillingen eller om hvordan det er at arbejde i Groupcare, er du meget velkommen til at ringe til kommunikation- og netværksrådgiver, Emil Hovøre Andersen, på tlf.: +45 51 84 26 54 eller skrive til eha@groupcare.com.

Vi glæder os til at høre fra dig.
Mange venlige hilsner

Adm. direktør

Lisbeth Bekker

Groupcare A/S