d. 14. september 2017

Vi er glade for at kunne præsentere Benjamin Rud Elberth som ny oplægsholder på programmet til konferencen ”Fællesskabet og den decentrale medlemsorganisation” der afholdes onsdag d. 4. oktober i København.

Benjamin træder til i stedet for Susanne Fasting, der desværre har måtte melde afbud.

I sit oplæg vil Benjamin sætte fokus på medlemskommunikation på de sociale medier med udgangspunkt i konkrete cases fra danske medlemsorganisationer.

Om oplægget:

Medlemskommunikation på sociale medier

Central professionel kommunikation har på nogle områder flyttet kontakten til medlemmerne fra den decentrale organisation til hovedkontoret. Det ses især på sociale medier, hvor medlemmerne forventer hurtige svar. Men hvordan bygger man effekt- og meningsfuld udveksling med medlemmerne på sociale medier? Og hvad skal man kunne teknisk, taktisk og kommunikativt for at fastholde dem, aktivere dem og få dem til at bidrage på sociale medier? Med udgangspunkt i cases fra danske medlemsorganisationer belyser Digital Rådgiver, Benjamin Rud Elberth, hvordan man bruger sociale medier til at give gladere medlemmer.

Læs mere om konferencen og tilmeld dig via dette link.